Du har sikkert hørt det, streame film/serier men hvad betyder det egentligt og hvad kræver det af ens internet at streame og hvordan gør man? Spørgsmålene er mange men det er faktisk en utrolig nem ting at finde ud af. Vi har her samlet lidt forskelligt som vi håber kan hjælpe dig.
Hvad er streaming?
Når du streamer henter du film/serier/tv-kanaler og musik fra en ekstern udbyder til din smart tv/smartphone/ pc eller tablet uden at lagre/gemme indholdet. Når du streamer vil det derfor ikke fylde på din harddisk. Streaming gør, at du hvor som helst / når som helst kan se, det du gerne vil, uanset hvad tid og uafhængigt af sendetider, så længe du har internetforbindelse. Streaming betyder i direkte oversættelse at du henter strømme af data.
Nu ved du lidt om hvad det er, men hvad skal man så bruge?
Det er så nemt som det næsten kan være, du skal bruge
- En streamings tjeneste såsom Netflix, Viaplay, tv2play, HBO, DR-TV osv.
- smart TV, smartphone, pc eller tablet
- sidst men ikke mindst en internetforbindelse.
Jamen hvordan gør man så? Det er der ikke et enestående svar på, da det kommer an på hvilken enhed du bruger, men vi har lavet en lille guide til hvordan det kan gøres. Her med et eksempel på Netflix.
- Hent app’en Netflix i Google play eller i App store.
- Åben app og registrer dig som ny bruger.
- Log ind med den ny-oprettede bruger
- Vælg den film/serie du har lyst til at se og tryk play
- Nu er du i gang.
Hvor hurtig skal min internetforbindelse være? Spørger du sikkert nu.
Din Internet-hastighed skal passe til dit forbrug. Vælger du den forkerte internet-hastighed, kan du få en langsom internetforbindelse eller betale for noget, du ikke bruger. (Hastigheden på dit internet bliver målt som antal megabit i sekundet.)
Når det kommer til streaming af film/serier osv er det lidt en myte at man skal have lynhurtigt internet for at undgå lag og dårlig billedkvalitet. Hvis vi igen lige kigger på Netflix så anbefaler de relativ lav forbindelse
0,5megabit pr.sek.= påkrævet hastighed
3,0megabit pr.sek. = anbefalet til SD kvalitet
5,0megabit pr.sek. = anbefalet til HD kvalitet
25megabit pr.sek. = anbefalet til ultra HD kvalitet.
De danske sider såsom Yousee og DRtv anbefaler at man har imellem 20-25 mbit for så er man godt dækket ind. Her er en lille liste der viser hvad Forbrugerrådet Tænk skriver om det.
Megabit: Så mange Mbit har du brug for
Streaming kræver en god og hurtig internetforbindelse. Men du behøver ikke lynhurtigt fibernet for at kunne streame på internettet.
0-19 Mbit/s
Hvis du vil have flere enheder på nettet samtidigt, for eksempel tablet, fjernsyn og konsoller, anbefaler Forbrugerrådet Tænk en forbindelse på minimum 20 Mbit/s eller mere.
20-49 Mbit/s
Streamer du tv, spiller online spil og downloader film, har du brug for minimum 20 Mbit/s.
50 – +100 Mbit/s
Er flere i husstanden på nettet samtidig for at spille online computerspil eller se HD-film? Så skal du bruge mere end 50 Mbit/s.
100 Mbit/s er primært til en husstand med flere familiemedlemmer, som ofte er på nettet samtidig og downloader samt streamer store mængder data.
Hvis du oplever at din internethastighed ikke helt rækker til en fejlfri streaming så læs lige vores tips til hvad du kan gøre selv, før du løber ud og investere i en større løsning.
- Flyt din router så den står frit, hvis den er gemt væk, kan der nemt gå hastighed tabt hvis signalet skal passere en mur eller dør for at nå dit tv.
- Bruger du Chromecast eller Apple TV så flyt den så den ikke ligger bag ved dit tv. Dit tv skygger nemlig for dit signal og kan i høj grad påvirke hastigheden.
- Er din router placeret langt fra dit tv (måske i den anden ende af huset) så prøv at opsætte en signalforstærker, den forstærker dit signal frem til dit tv.
Vi håber du her fik svar på noget af det du måske ledte efter
Se vores sammenligning af internet udbydere.
https://unispar.dk/bredbaand/